Den selvstyrede sektor

Det grønlandske selvstyre afholdt i 2014 udgifter for 6.289 mio. kr. eller knap 6,3 mia. kr. Selvstyrets udgifter er dermed nærmest stabile ift. 2013, hvor udgifterne nåede 6.261 mio. kr.

 

I figur 2 fordeles selvstyrets udgifter i 2014 efter den funktionelle fordeling.

 

Figur 2. Funktionel fordeling af selvstyrets udgifter 2014

 

Grønlands Selvstyre er ansvarlig for driften af sundhedssystemet, som i 2014 udgør den anden største udgiftspost i selvstyrets forbrug efter de generelle offentlige tjenester. Udgifterne til sundhedssektoren anløb 1.398 mio. kr. svarende til 22 pct. af de samlede udgifter. Det er en stigning på 1,3 pct. ift. 2013, hvor udgifterne var 1.380 mio. kr. 

 

Udgifter til undervisning udgjorde 1.125 mio. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 5,7 pct. ift. 2013. Udgifterne til undervisning udgjorde dermed 18 pct. af selvstyrets samlede udgifter i 2014.

 

Social beskyttelse er et andet stort område under selvstyret. I 2014 blev 843 mio. kr., svarende til 13 pct. af selvstyrets budget, anvendt til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension mm. Udgifterne udgør et fald på 14,1 pct. Formodentlig er der dog ikke tale om et reelt fald, - men derimod om en manglende udspecificering i selvstyrets regnskab, hvor en række overførsler til bl.a. social beskyttelse og den kommunale folkeskole i stedet er bogført som generelle overførsler, jf. den kontinuerlige stigning i udgifterne til Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art under generelle offentlige tjenester.

 

De sidste store områder i selvstyrets forbrug er generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender. Posterne dækker hhv. drift af den selvstyrede forvaltning bl.a. Naalakkersuisut (Landsstyret), departementer for finanser, udenrigsanliggender mm. samt forskellige finansielle transaktioner og støtte til virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primær-erhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 1.696 mio. kr., mens udgifterne til økonomiske anliggender anløber 731 mio. kr.

 

På boligområdet anvender Grønlands Selvstyre primært sine midler indenfor nybyggeri og renovering af den eksisterende offentlige bygningsmasse. Sammenlagt faldt forbruget på boligområdet med 64 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til en nedgang på 25,3 pct. Posten udgjorde således 189 mio. kr. svarende til 3 pct. af selvstyrets udgifter i 2014.

 

I oversigt 4 vises selvstyrets udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 4. Realøkonomisk fordeling af selvstyrets udgifter

 

 

2010

2011

2012

2013

2014

 

 

Mio. kr.

1.

Driftsudgifter ........................

5.466

5.543

5.725

5.846

5.951

1.1

Konsum i alt ........................

3.045

2.976

3.077

3.223

3.167

1.2

Løbende overførsler ..................

2.422

2.567

2.649

2.623

2.784

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter .......................

622

391

447

415

338

2.1

Kapitalakkumulation ..................

328

255

323

254

207

2.2

Kapitaloverførsler ....................

293

136

124

161

131

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ........................

6.088

5.934

6.172

6.261

6.289

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter .......................

6.261

6.304

6.510

6.522

6.576

3.1

Erhvervsindtægter ....................

293

300

310

309

320

3.2

Formueindtægter .....................

284

234

307

403

372

3.3

Produktions- og importskatter ...........

703

726

792

753

865

3.4

Løbende skatter .....................

1.151

1.181

1.179

1.081

1.052

3.5

Andre løbende overførsler ..............

3.830

3.864

3.922

3.976

3.967

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter .....................

-

-

-

-

-

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt .......................

6.261

6.304

6.510

6.522

6.576

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ...

794

761

785

676

625

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
...........

173

369

338

261

287

Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 35,8 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2014 er dermed ikke indeholdt i statistikken.

 

Selvstyret havde i 2014 et overskud på 287 mio. kr. Fordringserhvervelsen er dermed steget ift. 2013, hvor saldoen viste et overskud på 261 mio. kr. Fordringserhvervelsen i de offentlige finanser må ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens regnskab, der ifølge Landskassens Regnskab viste et underskud på 154,1 mio. kr. i 2014.

 

Udgifter til fremstilling af tjenesteydelser (konsumudgifter) faldt med 55 mio. kr. til 3.167 mio. kr. i 2014 svarende til et fald på 1,7 pct. De største komponenter af i konsumet dækker forbrug i produktionen, der i 2014 steg med 72 mio. kr. til 1.894 mio. kr., og aflønning af ansatte, der steg med 23 mio. kr. Stigningerne udgør hhv. 4,0 pct. og 1,4 pct. ift. 2013. Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 151 mio. kr. til 697 mio. kr. svarende til en stigning på 27,7 pct.

 

Selvstyrets investeringer faldt til 338 mio. kr. i 2014. Udgifter til faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme faldt således med 48 mio. kr. til 207 mio. kr. svarende til et fald på 18,7 pct. Kapitaloverførsler faldt med 30 mio. kr. til 131 mio. kr.

 

Selvstyrets samlede indtægter steg med 54 mio. kr. til 6.576 mio. kr. i 2014 svarende til en stigning på 0,8 pct. Indtægten fra produktions- og importskatter steg med 112 mio. kr. til 865 mio. kr. svarende til en stigning på 14,9 pct. Indtægterne fra løbende skatter samt renter og udbytter faldt imidlertid med hhv. 2,6 pct. og 7,9 pct. til 1.052 mio. kr. og 372 mio. kr. De løbende overførsler faldt med 0,2 pct. til 3.967 mio. kr. En betydelig del heraf (2.041 mio. kr. i 2014) føres videre som drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. Overordnet udgjorde løbende skatter 16 pct. af de samlede indtægter i 2014, mens 60,3 pct. af selvstyrets indtægter bestod af løbende overførsler fra EU og den danske stat.